Zinck : ufortjent nederlag til AB

Det var en rystet cheftræner Bo Zinck, der nu skal i gang med at bygge truppen op igen efter det aldeles ufortjente nederlag på 1-0 til AB i lørdagens kamp i oprykningsspillet til 1. division.

Han erkendte, at chancen for oprykning til 1. division, er minimal.

– Vi spillede en rigtig rigtig godt kamp og tabte på en dag, hvor vi ikke havde fortjent at tabte. Det skete i overtiden med et afrettede skud, og det er en stor skuffelse. Jeg er stolt af holdets præstation, men skuffet over resultatet. Resultatet bringer os ud i og kigge lidt anderledes på den resterende del af foråret, altså ment på den måde, at vi skal kigge hvem der er her til efteråret og omvendt. Oprykningen er sat på standby. Vi skal have fingere i point i Brønshøj, og med præstationen i dag er det i hvert fald en mulighed. Dem der startede inde eller kom ind, præsterede ikke en dårlig kamp, og vi mødte et godt hold, og beviste i dag, at vi kan være med på niveauet. Vi kan græde, eller vi kan rejse os, og vi vil sidstnævnte på lørdag, sagde en tydeligt skuffet Bo Zinck efter kampen.

Han glædede sig dog over, at holdet har spillet fremragende fodbold i oprykningskampene, men det har knebet med at få bolden i mål trods et hav af chancer i stort set samtlige kampe.

– Der er altid ting, vi kan blive bedre til, men vi spillede en god kamp, og det skal vi tage med hele vejen igennem. Selvom AB spiller godt, så er det skuffende, men jeg er forstrøstningfuld, for når vi spiller lige op med AB, så er vi på et vist niveau, og derfor handler det om, at vi skal se længere frem, sagde Bo Zinck.

Foto : Rasmus Løkke

 

Forfatter

Related posts

Top