Wi-Fi og mobilopladning på Thy Rock 2015

Thy Rock løfter nu sløret for nyt samarbejde med Thy-Mors Energi, som giver årets gæster på Thy
Rock gratis Wi-Fi og mulighed for opladning af mobiltelefoner.

– Det er første gang, vi kan tilbyde mobilopladning og gratis Wi-Fi, og vi er naturligvis glade for at Thy Rock
som større festivaller i Danmark også kan udvikle sig på det her område, fortæller Hans Peter Jarl Madsen fra Thy Rock.

Årets gæster kan se frem til både Wi-Fi og mobilopladning i et nyt barområde, der hedder Energibaren.
Gæster kan kvit og frit oplade mobiltelefoner ved kabeltromler indrettet specielt til formålet.

– Vi indretter et barområde i rustikt look, hvor op mod 48 personer ad gangen vil kunne oplade mobiltelefoner ved
kabeltromler, som vi stiller til rådighed, fortæller Søren Rigborg, Markedschef hos Thy-Mors Energi. Han
præciserer også, at der vil være kabler til rådighed for de mest gængse typer af smartphones såsom iPhone,
Samsung Galaxy, Sony Xperia og HTC One.

Gratis Wi-Fi
Gæster i Energibaren, i V.I.P – området og Backstage får også adgang til gratis Wi-Fi.

Med tilbuddet om WiFiunderstøtter vi et behov hos vores gæster om hurtig adgang til internettet og upload til sociale medier,som for mange er blevet en vigtig del af det at gå til koncerter”, fortæller Hans Peter Jarl Madsen.

Han fastslår også, at adgang til Wi-Fi også har været et specifikt krav fra en af kunstnerne ved årets Thy Rock, og
at dette krav blev startskuddet på et større samarbejde mellem Thy Rock og Thy-Mors Energi.

– Jeg blev kontaktet af Hans Peter fra Thy Rock, som forhørte sig om muligheden for at få fibernet på
Dyrskuepladsen inden Thy Rock. For os var det ganske naturligt, at vi skulle hjælpe, hvis det var muligt, og
det var det heldigvis, forklarer Lars Peter Christiansen, Fiberchef hos Thy-Mors Energi. ‘

På baggrund af Thy Rocks forespørgsel er udrulningen af fibernet på Dyrskuepladsen i Thisted blevet fremskyndet, og Lars PeterChristiansen ser frem til at kunne servicere årets gæster med fibernet, når Thy Rock skydes i gang d. 26. og 27. juni 2015.

Forfatter

Related posts

Top