Weekend med solrig lørdag venter – men regn på vej

Lørdag står over næsten hele landet i solens tegn, og særligt lørdag eftermiddag bliver vejret perfekt til en gåtur. Efter lørdag slår vejret om, og weekenden får en våd afslutning.

Allerede fredag skal man i Jylland forberede sig på en smule regn. De fleste nordjyder står op til gråvejr, som i løbet af dagen breder sig sydpå. Om eftermiddagen kan det dryppe hist og her, mens temperaturen ligger omkring otte graders varme.

I resten af landet står man op til herligt forårsvejr, hvor temperaturen kan komme helt op på 15 graders varme. Vinden kommer fra forskellige retninger og aftager hen over dagen, så den bliver svag til jævn.

Når mørket falder på, falder temperaturen til mellem en og seks grader, mens skydækket over Jylland bevæger sig videre mod øst.

Vinden kommer lørdag fra vest, men der bliver ikke meget af den, og med temperaturer op til 13 grader er der altså en flot forårslørdag i vente i det meste af landet.

Lørdag aften trækker nye skyer ned over Danmark, og søndag lægger ud med regn mange steder. Det klarer en smule op over dagen, og eftermiddagen byder derfor på en blanding af sol og byger.

Det bliver også en del mere blæsende end dagene forinden, og temperaturen falder til mellem 6 og 11 grader.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vingegaard kritiserer farlig finale i Paris-Nice

Etapen blev først ændret og siden forkortet to gange, inden rytterne endte med kun at køre 47 kilometer mod mål i Isola.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy startede stærkt – men Aalborg og Hoxer trak fra

Mors-Thy Håndbold kom bedst fra land, men måtte til sidst se sig slået 33-26 af Aalborg Håndbold lørdag.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

ABC gav Majbritt mod på job igen

Gennem et kommunalt ABC-forløb fandt Majbritt Skjernø vejen tilbage til arbejdsmarkedet og til en gladere hverdag.
6 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.