Vuggestuetakster: Morsø og Thisted kommuner i top og bund

Småbørnsfamilier står ofte over for et stort valg, når barslen er forbi, og der skal findes pasningsordning til barnet.
For skal familiens lille ny gå i vuggestue eller starte i dagpleje?

Kigger man udelukkende på prisen, er dagpleje den billigste løsning i de fleste af landets kommuner. Det viser en ny analyse, som Spar Nord har udarbejdet på baggrund af kommunernes vuggestue- og dagplejetakster, der bygger på tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

Heraf fremgår det nemlig, at det i gennemsnit koster 3.312 kroner mere om året at sende sit barn i vuggestue fremfor dagpleje. Gennemsnitstaksten for en heltidsplads i en vuggestue ligger således på 2.972 kroner om måneden, svarende til 35.664 kroner om året, mens den gennemsnitlige takst for en heltidsplads i en dagpleje er godt 2.696 kroner om måneden, hvilket løber op i 32.352 kroner om året.

Der er dog lyse udsigter for de danskere, der foretrækker at sende deres børn i vuggestue fremfor dagpleje. Ifølge analysen er vuggestuetaksterne nemlig faldene og er i gennemsnit blevet sænket med syv procent siden 2010. Den gennemsnitlige dagplejetakst er derimod stigende og er i samme periode blevet løftet med tre procent.

Morsø Kommune er den 8. billigste i Danmark når man ser på taksterne for en vuggestueplads som i år koster godt 2.600 kroner om måneden. Thisted Kommune er derimod den tredjedyreste i landet. Her koster en vuggestueplads i år 3.463 kroner.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Forfatter

Related posts

Top