VU i Aalborg festede løs til musik med Nazi-tråde

Unge medlemmer af Venstres Ungdom i Aalborg festede lørdag til musik med nazitråde, viser videoer TV 2 Nord har fået adgang til.

Sangen ‘Erika’, der blev spillet fra lokalets åbne vinduer, blev brugt ved militære arrangementer i Nazityskland.

I en anden video kan en stemme høres råbe ‘Heil Hitler’ ude på gaden.

– Jeg ved ikke, hvem der har sat sangen på. Det tager jeg fuldstændig afstand fra, siger. Line Bernt Nielsen, lokal VU-formand, til TV2.

Hun understreger, at festen var privat, men at gæster kan sætte sange på Spotify, og det kan derfor have været “hvem som helst”.

Venstres Ungdoms landsformand, Jens Paaske Klausen, er klar i sin kritik:

– Vi tager skarpt afstand fra, at den her sang er blevet spillet, og det er ufatteligt langt fra VUs værdier, siger han, mens Venstres Formand Troels Lund Poulsen er klokkeklar i sin udmelding:

– Hvis man kan finde ud af, hvem der har gjort det, kan de selvfølgelig ikke være medlemmer af VU mere.”

VU Aalborg undersøger nu sagen for at finde ud af, hvem der stod bag.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.