Vold og trusler: 18-årig thybo varetægtsfængslet

En 18-årig mand fra Thisted er blevet varetægtsfængslet frem til d. 26. november.

I grundlovsforhøret blev han sigtet for både vold og vidnetrusler. Den 18-årige valgte at anke fængslingen til landsretten.

Den 18-årige erkender, at have været i slagsmål med en seks år ældre mand ligeledes fra Thisted. Slagsmålet fandt sted tæt på Diskotek Dampmøllen lørdag nat.

Han nægter sig skyldig i yderligere to forhold samme nat omhandlende vold og efterfølgende vidnetrusler mod den 24-årige og hans 20-årige kammerat.

– Hvis han bliver dømt, giver vidnetrusler 60 dages ubetinget fængsel alene. For alle forhold er der tale om en straf på flere måneder, fortæller anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Flemming Hother til Morsø Folkeblad.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top