Vocal Line synger julen ind i Thisted Musikteater

Når Vocal Line til december gæster Thisted Musikteater onsdag den 3. december som led i deres store juletour 2025, bliver det med et show, der forener vokalkunst på internationalt niveau med julestemning, lys og musikalsk nærvær. Spillestedet Thy ser frem til at byde koret velkommen til den smukke sal, hvor publikum kan opleve deres særlige evne til at fylde rummet med klang, varme og intensitet.

Vocal Line har gennem næsten 35 år været frontløbere for udviklingen inden for moderne kormusik. I 2025 bliver julekoncerten ekstra betydningsfuld, da det bliver sidste gang, koret synger julen ind med Jens Johansen som chefdirigent. Han har valgt at træde tilbage efter korets 35-års jubilæum den 24. januar 2026. Det markerer afslutningen på en æra og samtidig et sjældent øjeblik for publikum i Thy til at opleve et af landets mest markante kor under hans ledelse.

Koret demonstrerede på deres forårsturné i 2022, hvordan en korkoncert kan løftes til en totaloplevelse, hvor musik, lys og performance går op i en højere enhed. Vocal Line er kendt for sin konstante søgen efter nye udtryksformer, og deres koncerter udfordrer både sanser og forventninger – også hos publikum, der ikke tidligere har oplevet kormusik live.

Når Vocal Line synger julen ind i Thisted Musikteater, kan publikum forvente en koncert fyldt med store klange, stemningsfuld vellyd og et musikalsk overskud, der både rører og begejstrer. Korets præcision, dynamik og evne til at skabe nærvær gør dem til noget helt særligt i dansk musikliv.

Kort sagt: Ingen lyder helt som Vocal Line – og julekoncerten den 3. december bliver en enestående mulighed for at opleve dem på tætteste hold.

Billetter kan købes via Spillestedet Thys hjemmeside.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Ikke-kategoriseret

Over 300 millioner kroner til sundhedsindsatser på blandet andet Mors

Pengene skal bruges til nære sundhedsindsatser, herunder etablering af nærhospitaler og lokale sundhedstilbud tæt på borgerne.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Sparekassen Thy afviser problemer med at få finansieret lokale boligkøb

Den problemstilling, politikerne ønsker at fremelske, eksisterer efter min bedste overbevisning ikke, siger Ole Beith.
3 min read
Thy, Topnyheder

Offentlig høring om urørt skov i Thy

Naturstyrelsen har åbnet høring af 40 forvaltningsplaner for urørt skov på statens arealer, herunder Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage i Thy.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.