VM-bronze til Susanne Jensby Sunesen

Susanne Jensby Sunesen fra Hundborg vandt tirsdag aften dansk tid VM-bronze ved de igangværende verdensmesterskaber for paradressur-ryttere i USA.

Susanne Jensby Sunesen, der sidste år vandt EM-guld og OL-sølv i Rio, er samtidig kvalificeret til weekendens freestyle-konkurrence.

– Vi havde en plan om, at vi skulle ride den sikkert rundt og ikke lave nogle store fejl. Jeg synes, det gik rigtig fint. Der var nogle små ting, som vi vil se på teamtesten senere på ugen. Så jeg er rigtig glad og tilfreds, siger Susanne Jensby Sunesen.

 

Onsdag aften skal VM-debutant Line Munk Madsen fra Vorupør i aktion kl. 21.42 dansk tid.

Senere på ugen skal de danske ryttere i aktion i kür og i holdkonkurrencen, hvor de med en samlet placering i top tre kan sikre Danmark de første kvotepladser til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

Susanne Jensby-Sunesen med sin VM-medalje. Foto: Louise Kastrup Lindgaard

 

Arkivfoto

 

 

Forfatter

Related posts

Top