Vingegaard tilbage : fuldt fokus på Touren

Jonas Vingegaard er tilbage på toppen efter sit styrt i Paris-Nice og holder fast i den allerede fastlagte plan frem mod sommerens Tour de France. Han skal dermed kun køre Critérium du Dauphiné i midten af juni inden Touren.

Danskeren styrtede og udgik af Paris-Nice i marts med en hjernerystelse. Han missede samtidig etapeløbet Catalonien Rundt, der ellers også var en del af sæsonplanen.

“Der er nu fuldt fokus på Tour de France. Forberedelserne er virkelig begyndt. Jeg har ikke længere problemer efter hjernerystelsen eller andre fysiske problemer. Jeg var rigtig uheldig, at jeg ikke kunne gennemføre Paris-Nice og samtidig missede Catalonien Rundt. Men nu træner jeg uden problemer og vil snart tage i højdetræningslejr”, siger Vingegaard til Vismas hjemmeside og fortsætter:

“Jeg har ikke kørt mange løb i år, så jeg er ivrig efter at komme i gang igen. Det gælder både for Critérium du Dauphiné og selvfølgelig Tour de France. Men først skal jeg i højdetræningslejr for at komme i form. Efter det vil jeg prøve at vinde begge løb. Jeg har i denne uge været i vindtunnel i Aalborg. Vi forberedte os på Tour de France og fokuserede på min position på cyklen. Det er vigtigt at arbejde på det og ikke efterlade noget til tilfældighederne”.

Critérium du Dauphiné, som altså bliver Vingegaards næste løb, køres fra 8. til 15. juni. Det forventes også, at Tadej Pogacar stiller til start i løbet.

Foto : Team Visma Lease a Bike

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Sport, Topnyheder

TV 2 står fast : sender Skotland-Danmark på mindre kanaler

Danskerne kan se VM-kvalifikationskampen mellem Skotland og Danmark tirsdag kl. 20.45 på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.
1 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Så er valget skudt i gang – HUSK at stemme !!

Så er stemmelokalerne åbne, og kandidaterne starter på en dag, hvor der bides negle i både Thy og på Mors efter en hård valgkamp. Der kan stemmes frem til kl. 20.00 i aften.
1 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.