Visit Mors indbyder til Østerssafari og Østers Stout

VisitMors har i samarbejde med FJORD Bryggeri & Destilleri og Dansk Skaldyrcenter lanceret et spændende oplevelsesprodukt ved navn Østerssafari og Østers Stout.

Lørdag den 12. april fra kl. 10.00 – 13.00 har du en hel unik chance for at være med. 

Dagen starter på Dansk Skaldyrcenter kl. 10.00. Waders og spand uddeles inden vi sammen går på østersjagt i Limfjorden. Undervejs giver biologen fra Dansk Skaldyrcenter gode råd om østers.
Efter endt safaritur åbner vi sammen de østers, der senere skal bruges til ølproduktionen. Vi hygger med et glas vin, medens vi åbner østers, og inden turen går videre til FJORD Bryggeri og Destilleri.

Kl. ca. 12.00 står brygmesteren på Bryggeriet klar til at tage imod de friske østers til brygningen og guiden står klar til at føre jer rundt til en spændende rundvisning i det nye Bryggeri flot indrettet i den gamle toldbod.
Efter rundvisningen nydes de øl-tilberedte østers med en kold fadøl serveret af brygmesteren i Toldkammeret.

Deltagernes østers er med til at give smag på Østers Stout produceret hos FJORD Bryggeri og Destilleri. Det er muligt at bestille og få tilsendt nogle af de producerede Østers Stout. 

Kun 35 personer har mulighed for at deltage i dette spændende arrangement, så tilmelding bliver efter først til mølle-princippet, fortæller turistchef Bente Kristensen.

Tid, sted og tilmelding:
Østerssafari og Østers Stout den 12. april
Mødested: Dansk Skaldyrcenter kl. 10.00
Varighed ca. 3 timer
Pris pr. person kr. 459,-
Tilmelding: Tlf. 97720488 eller online på www.visitmors.dk

Fotos : Visit Mors

af Redaktionen

Relaterede artikler

Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Mors-Thy Færgefart kræver statsstøtte til genvejsfærger

Feggesund-overfarten er i økonomisk krise, efter Thisted Kommune har truet med at trække sig ud af samarbejdet, hvis ikke der kan forhandles en ny aftale med Morsø Kommune.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.