Foto : Joao Filipe / DPPI

Vintersæsonen starter i Malaysia med Crowdstrike Racing by APR

Knap har FIA World Endurance Championship kørt sin sidste omgang, før vintersæsonen starter op. For Malthe Jakobsen er det startskuddet til jagten på den tredje asiatiske mesterskabstitel i træk efter at have vundet mesterskabet de sidste to år.

Som i 23/24-sæsonen er det danske langdistancetalent tilbage med Crowdstrike Racing by APR, hvor han sammen med teamejer George Kurtz og den rutinerede Louis Deletraz skal jagte endnu et mesterskab i LMP2-klassen. Det er en udfordring, Malthe Jakobsen ser frem til:

– Jeg har efterhånden mange gode minder fra Asian Le Mans Series, og Crowdstrike Racing by APR er et topteam, hvor altid er skyhøje. Vi går målrettet efter endnu et mesterskab, og vi er klar til at kæmpe for det, siger Malthe Jakobsen, som tager hul på den komprimerede sæson med et dobbeltløb på Sepang International Circuit i Malaysia:

– Sepang var den første internationale racerbane, jeg stiftede bekendtskab med tilbage i mine Formel 4-dage, og jeg har kørt der en del gange efterhånden. Det er en fed bane med masser af udfordringer, så det er et godt sted at starte – og et godt sted at køre årets sidste racerløb, siger Malthe Jakobsen.

Weekendens to fire timers-løb køres lørdag og søndag fra klokken 6.00 dansk tid. Løbene vises live på https://live.asianlemansseries.com/en/

Tidsplan for 4 Hours of Sepang 2025

Fredag d. 12. december
Free Practice 1: 06.30
Free Practice 2: 09:00

Lørdag d. 13. december
Qualifying: 02:50
Race 1: 06:00

Søndag d. 14. december
Race 2: 06:00

Foto : Joao Filipe / DPPI

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.