Vingegaard vinder Vuelta a Espana efter kaotisk afslutning

Jonas Vingegaard har skrevet dansk cykelhistorie, da han som det første dansker nogensinde har vundet Vuelta a Espana.

Den 28-årige Thybo, som kører for det hollandske hold Visma Lease a Bike, vandt undervejs tre etaper, og lørdag eftermiddag satte han alle konkurrenterne på plads og prikken over i’et på et fornemt løb, da han kørte først over målstregen på 20. etape.

Den sidste og 21. etape blev afbrudt – og aflyst på grund af pro-palæstinensiske demonstrationer, der kom ud af myndighedernes kontrol. Det er ikke første gang, at demonstranter forstyrrer årets Vuelta. Flere etaper er blevet afkortet, og flere ryttere er røget i asfalten som følge af demonstranternes ageren.

Rytterne blev evakueret af holdbiler samt officielle biler til deres hoteller.

Podieceremonien af aflyst
Myndighederne har valgt at aflyse podieceremonien i det centrale Madrid.

– Det er stadig uvist, om der vil blive afholdt en vinderceremoni i den nuværende situation, hvor tusindvis af demonstranter fylder Madrids centrum. Løbet er officielt afsluttet, og Jonas Vingegaard er vinderen, skriver Vuelta–arrangøren ifølge Reuters.

Visma Lease a Bike har dog oplyst til TV2, at man gør klar til reception på den hollandske ambassade i Madrid (Visma er et hollandsk hold, red.).

Mads Pedersen vinder den grønne pointtrøje i Vueltaen for anden gang. I den forbindelse skriver Lidl-Trek historie som det første hold nogensinde til at vinde pointkonkurrencen i alle tre Grand Tours på sammen sæson – Mads P. i Giroen, Jonathan Milan i Touren og nu Mads P. i Vueltaen.

Ritzau/TV2 Sport/DR Sport

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Man skaber ikke nærhed ved at flytte hjælpen 100 kilometer væk

Somatiske læger transporteres allerede mellem Aalborg og Thisted. Hvorfor undersøger man ikke, om psykiatriske speciallæger kan gøre det samme, før man flytter et helt behandlingstilbud væk fra Thy?
4 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Malthe efter skuffelsen: Vi kniber ballerne sammen

En lovende start blev til en tung afslutning for Thy-køreren Malthe Jakobsen og Team Peugeot TotalEnergies ved VM-løbet over seks timer i brasilianske São Paulo.
3 min read
Regionalt, Topnyheder

Nordjysk medlem af Europaparlamentet meldt for racisme

Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne og fra Aalborg, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.