Vingegaard taber et minut til Pogacar på 6. etape i Criterium du Dauphine

Tadej Pogacar viste svaghedstegn på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné i onsdags, men fredag tog han revanche på løbets 6. etape.

Det slovenske fænomen angreb i siddende position på næstsidste stigning og kørte nærmest omgående Jonas Vingegaard, der stod op i pedalerne, ud af hjulet.

Det danske Tour de France-håb forsøgte at følge Pogacar, men måtte lynhurtigt erkende, at hans slovenske rival tilsyneladende har løftet sig op på et endnu højere niveau end sidste år.

Tadej Pogacar lignede en mand, der var på træningstur, mens hans forspring voksede og voksede, indtil han i ensom majestæt kørte over målstregen som vinder.

Først et minut og et sekund senere kom Jonas Vingegaard over stregen på andenpladsen, og der skal ske mirakler på de to sidste etaper, hvis danskeren skal have en chance for at slå Tadej Pogacar i det samlede klassement.

Lørdag skal rytterne igennem Critérium du Dauphinés kongeetape, og hvis styrkeforholdet fra fredagens etape består, kommer Tadej Pogacar til at øge sin samlede føring, som efter fredagens etape er på 43 sekunder.

Allerede på tredjesidste stigning af fredagens etape var der liv i favoritterne.

På vej ind på Côte de Mont-Saxonnex tog Visma fronten og øgede tempoet betragteligt. Det betød, at feltet skrumpede drastisk. Og på de sidste kilometer af bjerget var det kun de rene klatrere, der var med i front.

Tim Wellens er egentlig ikke klatrer, men Tadej Pogacars hjælper ser ud til at have fået ommøbleret lidt på sine evner. I hvert fald viste han forrygende form og satte tempoet på den sidste del af den næstsidste stigning.

Det tærede på kræfterne hos de øvrige favoritter, og allerede få kilometer inde på den næstsidste stigning måtte løbets førende rytter, Remco Evenepoel, strække våben.

UAE satte et voldsomt tempo, og så angreb Tadej Pogacar.

/ritzau/

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.