Vingegaard klar til EM-debut: ”Det er en ny prøvelse”

Selv om familien står øverst på dagsordenen efter sejren i Vueltaen sidste weekend, venter endnu en udfordring: EM i landevejscykling i Sydfrankrig den 1.-5. oktober.

Det bliver Vingegaards første seniormesterskab i landsholdstrikoten.

– Det er klart, at EM måske ikke er det store mål for min 2025-sæson. Men nu har jeg sagt ja, og jeg siger ikke ja for bare at blive sat som den første, sagde Vingegaard på et pressemøde ifølge DR Nyheder.

Ruten er kuperet, og landstræner Michael Mørkøv ser store muligheder:

– Det er udfordringer, der passer de lette og eksplosive ryttere. Specielt Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose. Vores ambition er at køre om europamesterskabet, lyder vurderingen.

Selv nedtoner Vingegaard forventningerne:

– Jeg synes altid, jeg har haft svært ved at køre endagsløb, så det er måske en ny prøvelse at se, om jeg ikke kan ændre på det.

Han glæder sig dog til at stille op sammen med Mads Pedersen og Skjelmose:

– Jeg har altid gerne villet køre på hold med de to. Det er jo to ekstremt stærke ryttere.”

Forberedelserne foregår på landevejene i Glyngøre frem for i højderne.

– Jeg kommer til at træne herhjemme og se, om jeg ikke kan køre videre på formen, siger Vuelta-vinderen.

Til EM forventes rivalerne Tadej Pogacar og Remco Evenepoel også at stille til start – og de udpeges af Vingegaard som de største favoritter.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.