Vingegaard et mulehår fra at vinde etape

Jonas Vingegaard kæmpede med om sejren på 7. etape, men blev på de sidste meter slået af sin direkte konkurrent.

Den førende Tadej Pogacar tog sejren på den første bjergetape i Tour de France, der sluttede med den stejle og frygtede stigning på La Super Planche des Belles Filles.

Thyboen Jonas Vingegaard, der er bosiddende i Glyngøre, viste sig stærkt frem, da en gruppe med løbets klassementsfavoritter indhentede tyske Lennard Kämna (Bora) på de sidste meter af den syv kilometer lange stigning.

Vingegaard lå længe lidt afventende bag Pogacar, men danskeren angreb til sidst og var tæt på at tage etapesejren, men han blev lige nøjagtig overhalet af Pogacar.

Sloveneren, der også vandt 6. etape, fører det franske etapeløb. Vingegaard rykker dog op på den samlede andenplads. 35 sekunder efter Pogacar.

/ritzau/

Arkivfoto: Thyfotografi.dk

Forfatter

Related posts

Top