Vingegaard er færdig med at smide førertrøjen i Vueltaen

To gange under Vuelta a España har Jonas Vingegaard afgivet den røde førertrøje, men det er slut nu, hvis det står til danskeren.

Tirsdag kravlede han for tredje gang i løbet op på klassementets førsteplads, da nordmanden Torstein Træen kom i mål over et minut efter Visma-danskeren på 10. etape og mistede føringen.

– Jeg er rigtig glad for at være tilbage i den røde trøje, siger Vingegaard til holdets hjemmeside.

– Det føles altid godt at være nummer et i klassementet. Under løbet tænkte jeg ikke rigtig over stillingen, men havde fokus på det høje tempo i favoritgruppen. Ryttere som (Joao, red.) Almeida satte tryk på, men jeg følte mig igen stærk.

– Det vil være fedt, hvis jeg kan holde trøjen hele vejen til sidste etape i Madrid, konstaterer Vingegaard.

28-årige Vingegaard er på jagt efter sin tredje samlede sejr i en grand tour. Han vandt Tour de France i 2022 og 2023 og har også tre andenpladser i det franske løb, mens han blev toer i Vueltaen for to år siden.

Nærmeste konkurrent til sejren ser ud til at blive Almeida, som tirsdag sad med Vingegaard i favoritgruppen, der kom i mål 65 sekunder efter vinderen Jay Vine.

– Det er klart, at når jeg er her, har jeg en del selvtillid, og som jeg var kørende i søndags, giver det mig også en masse selvtillid. Også at jeg kunne svare på alle angrebene i dag (tirsdag, red.). Det synes jeg egentlig, jeg kan være fint tilfreds med, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

Vingegaard har før onsdagens kuperede etape 26 sekunder til Træen og 38 sekunder til Almeida.

/ritzau/

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Thy-virksomhed kåret som Årets Tagdækker 2026

SKJ Tømrer & Tagdækning ApS er blevet kåret som Årets Tagdækker (5–9 ansatte) ved det landsdækkende awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER®
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.