Vingegaard : det var en opløftende uge forud for Touren

Jonas Vingegaard føler, at formen blev bedre og bedre, selv om han tabte samlet til Tadej Pogacar i Dauphiné.

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard er fortrøstningsfuld frem mod sommerens Tour de France, selv om han i den forgangne uge blev slået af rivalen Tadej Pogacar i etapeløbet Critérium du Dauphiné. 

Det siger Vingegaard efter sin samlede andenplads 59 sekunder efter den slovenske UAE-rytter. 

Jeg synes egentlig, at det har været en opløftende uge”, siger Vingegaard til TV 2 Sporten.

Danskeren fra Visma Lease a Bike mener, at han kom bedre og bedre med i løbet og sluttede af med to gode etaper, efter at afslutningen opad på 6. etape “ikke gik supergodt”. 

“Jeg synes egentlig, at jeg tager meget moral med herfra og vil kæmpe videre til Tour de France”, siger Jonas Vingegaard.

Han understreger, at han bruger Dauphiné som en form for træning, før det går løs i verdens største cykelløb. 

“Jeg ved også, at jeg ikke er på mit allerbedste niveau her i Dauphiné, og jeg ved, at jeg kan blive lidt bedre inden Touren”.

Vingegaard og resten af holdet tager nu på højdetræningslejr i Tignes, inden Tour de France begynder lørdag den 5. juli.

Pogacar og Vingegaard har været de to store Tour de France-stjerner de seneste år. Pogacar vandt i 2020 og 2021, før Vingegaard triumferede i 2022 og 2023. Sidste år var sloveneren tilbage på tronen med en suveræn sejr.

/ritzau/

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.