Vindmølle skaber kaos for borger, kommune og flyveplads

I 2016 fik morsingboen Egon Andersen tilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på sin grund. I 2017, da vindmøllen stod klar, meddelte Morsø Kommune ham så, at vindmøllen skulle pilles ned igen.

Nu kan de to parter ikke blive enige om regningen på 500.000 kroner. Det skriver TV Midtvest.

Egon Andersen er nabo til Morsø Flyveplads i Tødsø, og det viser sig -trods tilladelsen fra kommunen – vindmøllen står for tæt på landingsbanen. Derfor er flyvningen lige nu kun tilladt på grund af en dispentation fra Trafikstyrelsen. Men dispentationen udløber ved årskiftet.

Fejlplaceret
Kommunen har derfor krævet, at vindmøllen pilles ned, så der fortsat kan flyves på flyvepladsen. Men det er mere kompliceret end som så.

Den opstillede vindmølle er nemlig ikke præcis den model, der er givet tilladelse til. Den står heller ikke præcis der hvortil tilladelsen er givet – den står 12 meter fra det sted der er ansøgt om.

Derfor vil Morsø Kommune betale hele regningen for vindmøllen, men oplyser at man er klar til at indgå et forlig med Egon Andersen der har tilbudt at flytte møllen til det sted der er givet tilladelse til. Men det afviser kommunen.

Sagen er nu sendt videre til Plan-ankenævnet. I følge Morsø Kommunes påbud skal Egon Andersens vindmølle være pillet ned senest på tirsdag.

Arkivfoto: Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi

Forfatter

Related posts

Top