Vind 25.000 kroner: Knæk koden og vind kolde kontanter

Tænk hvis du vandt.

De kommende seks fredage er der mulighed for at vinde 25.000 kroner, når Radio Limfjord og Vi Elsker Thy tager på tur i Thy med et pengeskab.

For at vinde skal den rigtige kode til pengeskabet indtastes:

– Rammer man den rigtige talkombination springer låsen op, og man har vundet 25.000 kroner. Så simpelt er det, fortæller radiochef Allan Josefsen.

Det koster ingenting at få lov til at bryde koden. Man må prøve ligeså mange gange man vil, så længe man går bag køen, hvis ikke man rammer den rigtige kode.

Selvom koden til pengeskabet skulle blive knækket i for eksempel Thisted garanterer Allan Josefsen, at der også vil være 25.000 kroner i skabet når turen går til Hurup den efterfølgende fredag.

– Potentielt set kan vi “risikere” at skulle hoste op med 150.000 kroner i præmiepenge, men så gør vi det. Vi trænger til lidt skæg og ballade, fest og farver, slutter radiochefen.

Alt man skal gøre er at møde op i følgende byer i tidsrummet 15-16. De præcise placeringer vil blive offentliggjort på Radio Limfjords facebook-side.

Thisted – 27. maj
Hurup- 3. juni
Vorupør – 10. juni
Snedsted – 17. juni
Klitmøller – 1. juli
Hanstholm – 8. juli

Forfatter

Related posts

Top