Vilsundbroen åbnet igen – 2 årigt barn kvæstet

Vilsundbroen var i dag spærret i en god times tid, da en person påkørte broklappen ved 16-tiden.

Henrik Nielsen fra Midt- & Vestjyllands Politi oplyser, at der var tale om en personbil med tre passagerer.

– Alle tre i bilen er kommet til skade. Et barn på knapt to år er kommet så alvorligt til skade, at det er fløjet med lægehelikopter til Aalborg, mens to ældre passagerer er blevet indlagt på Sygehus Thy-Mors i Thisted, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken er opstået og Bilinspektørerne er derfor tilkaldt.

Broen er igen åben for trafik mellem Thy og Mors, men der var lange køer på begge sider af broen blandt andet på den stærkt trafikerede Aasvej mellem Thisted og Vilsund.

Forfatter

Related posts

Top