Vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde

Den 2. juni lanceres et stærkt og nyskabende samarbejde mellem fonde, kommuner, Nationalpark Thy og staten, der i fællesskab vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde.

Naturen i Nordvestjylland er noget helt særligt. Her mødes brusende vesterhavsbølger, vilde klitter, vidtstrakte heder og stille skove og skaber et landskab, der rummer sjældne arter, der ellers er trængte i Danmark.

I et forsøg på at bygge videre på den spændende natur går en række stærke private fonde nu sammen med Naturstyrelsen, Thisted Kommune og Jammerbugt Kommune samt Nationalpark Thy ind i et spændende samarbejde, der skal skabe et stort og sammenhængende naturområde til gavn for dyr, planter, klima og miljøet.

Samarbejdet lanceres mandag den 2. juni 2025 klokken 10:30 – 12:00 nær Førby Sø øst for Nørre Vorupør. Der vil være en underskriftsseance og en vandring i naturen, hvor parterne vil fortælle om samarbejdet, og ligesom lokale lodsejere, der allerede har solgt jord til parterne, vil medvirke.

Deltagere bliver blandt andre borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), samt Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S).

Foto: Mette Johnsen, Nationalpark Thy

Forfatter
Top