Vil politikerne dansk landbrug eller ikke ?

En minister der ikke lytter, urimelige rammebetingelser og fødevarepriser, der styrtdykker betyder blodrøde tal hos medlemmerne af LandboThy.

– Vi er voldsomt presset som erhverv, og for nogle bedrifter er situationen kritisk og næsten håbløs vi er for alvor i krise i dansk landbrug. For et år siden troede vi, at vi med solide 2014-resultater kunne lægge krisen bag os. Med afregningspriser i frit fald er det gået væsentligt anderledes, og alle produktionsgrene kommer ud med resultater i et negativt niveau i forhold til, hvad vi var stillet i udsigt, sagde LandbyThy formand Morten Yde på generalforsamlingen mandag aften.

Godt 150 landmænd kunne nikke genkendende til formanden, der blandt andet kunne fortælle, at de prognoser, som har være gældende indtil videre, ikke givet anledning til fornyet optimisme. Derfor har budgetterne nærmest været blodrøde og i den grad en udfordring i forhold til fremtidig drift.

Foto : DR - De Unge Landmæmd

Foto : DR – De Unge Landmæmd

Gældstruede bedrifter
Med finanstilsynets krav til risikovurdering af landbrugsengagementer øges presset yderligere i forhold til likviditetsfremskaffelse – det gælder både til drift og til nødvendige investeringer.

– Ud fra de principper kan vi konstatere at næsten halvdelen af bedrifterne her fra området havner i den røde del, sagde formanden og påpegede, at analyserer og segmenterer man den røde gruppe, kan man konstatere, at her er der en overvægt af de produktionslandbrug, som står for en væsentlig del af råvareforsyningen til fødevaresektoren.

– Den politiske forståelse for alvoren i, at livsnerven til de mange arbejdspladser og en kæmpe valutaindtægt er ved at knække, er udeblevet, konstaterede Morten Yde selvom LandboThy henover vinteren har inviteret flere folketingspolitikere på besøg for at få formidlet alvoren i krisen.

– Vi har ikke stået med hatten i hånden og bedt om offentlig hjælp, men har omvendt kraftigt gjort opmærksom på, at vi uforvarende er havnet som gidsler i et storpolitisk spil mellem Europa og Rusland. Vi har anmodet om akut handling i form af fokus på de alt for mange restriktioner og overimplementeringer, der har drænet dansk landbrug for konkurrenceevne, sagde Morten Yde.

Tican slagtere

Følgeerhvervene har fået øjnene op
Yde glædede sig over, at alvoren er gået op for følgeerhverv og andre, som er afhængige af landbruget.

– Vi har lokalt nyt stor gavn af NNF og sidst har vi set en samlet finanssektor der melder ud, at man er godt på vej til at nedlægge dansk landbrug. Man skriver direkte, at nu skal der virkelig sammenlignes med den måde, vi får lov at drive landbrug på og den måde, vores konkurrenter gør. Glædeligt at vi får en sådan udmelding, men vi må også over for finanssektoren påpege, at de nu også må bidrage, sagde Morten Yde.

Samtidigt anerkendte han, at finanskrisen også stiller krav til finanssektoren.

– vi anerkender, at vi har været igennem en finanskrise, hvor det har været nødvendigt at konsolidere og bygge op for at værne om et realkreditsystem, som er unikt og til gengæld leverer historiske lave renter. På vores faglige årsmøde var bidragssatser endnu engang et tema. Uanset hvordan man analyserer, er det et faktum, at de bare stiger og stiger og at vi lokalt årligt betaler over 60 mio. i bidrag, sagde Morten Yde og opfordrede til, at man i stedet lader en styrke man har opnået komme landbruget til gode i stedet for at bruge den til interne lønstigninger i finanssektoren.

– Det tage selvbord har landbruget bidraget godt til, sagde Morten Yde.

Morsø Landbrugsskole 1

Nødvendigt med fokus på generationsskifte
For nyligt afholdt LandboThy et møde om generaltionsskifte og dette møde viste, at man skubber en bølge af generationsskifter i det lokale landbrug foran sig.

– Vi ser tydeligt, at gennemsnitalderen stiger uanset bedriftstørrelse, og at vi har bekymrende få under 40 i erhvervet. Selv om der er muligheder for fremskaffelse af kapital på utraditionel vis, og selv om vi er villige til at sammensætte generationsskifter og investeringer med fremmedkapital, ændrer det ikke ved det fundamentale – nemlig at indtjeningen i landbruget er alt for dårlig, sagde Morten Yde.

Dansk landbrug ligger alt for underdrejet til at honorere de afkast, som AP pension og andre kræver.

– At regeringen postulerer, at den med lempelsen i landbrugsloven har givet erhvervet muligheder for at sikre alternativ kapitalfremskaffelse, er nærmest surrealistisk, sagde Morten Yde.

Foto: Gisselfelt Kloster

Foto: Gisselfelt Kloster

Vækstplan er ikke redningen alene
Formanden mente, at det er helt andre ting, der skal til, og oprindelig var regeringen på rette spor.

– Natur- og Landbrugskommissionen anviste vejen godt fulgt op omkring lanceringen af vækstplan for fødevarer og i foråret af en decideret vækstpakke – kort sagt: ambitionerne og skåltalerne har det ikke skortet på. Erkendelsen af, at årtiers forfejlet miljøregulering i den grad har udsultet dansk landbrug, har imidlertid manglet, sagde Morten Yde.

Man påpgede, at LandboThy i 2014 fik synliggjort, hvad årtiers undergødskning har resulteret i, og hvad der ligger i det han betegnede som uudnyttet potentiale.

– Manglende udbytte og ikke mindst et katastrofalt proteinniveau i dyrkningssæsonen 2014 har synliggjort, at vi har opbrugt reserverne. Værdiskabelse i form at dansk kvalitetsmaltbyg og brødkorn er truet, samtidig med at husdyrproduktionen er tynget af en konkurrenceforvridende dyr proteinimport. Det her område er simpelthen vitalt, hvis politikerne virkelig vil dansk landbrug, sagde Morten yde.

Han påpgede, at man nu har brugt kvælstofforsøgene intenst og omsat dem til lokale konsekvenser, som har udstillet både tab og potentialer.

Foto Lars Svankjær

Foto Lars Svankjær

Havde håbet på hjælp fra politierne
Derfor var det også et af hovedelementerne i det program, man havde strikket sammen til Fødevareminister Dan Jørgensens besøg den 8. september.

– 40 kg N her og nu = med 60 mio. til lokalområdet samtidig med, at det ville udligne flere af de skævvridninger, der har presset råvaregrundlaget til Tican. Vi bombarderede ministeren med gode ideer, der omkostningsfrit ville hjælpe erhvervet her og nu. Udfordringerne inden for både det økologiske og det konventionelle kvægbrug fik ministeren også med, sagde Morten yde og mente, at arrangementet var et fagligt og velunderbygget nødråb fra Thy, hvor man også forsøgte at møde ministeren på hans tilgang til udfordringerne og hvor man – trods alt – havde fornemmelsen af, at ministeren lyttede.

Men stilheden varede kort
og mens Fødevareministeren drog tilbage til København, troede Thyboerne, at alt var på vej til det bedre.

– Men vi må jo have snakket til en lukket dør, for alt imens erhvervet hen over efteråret i stadig større grad forblødte, har vi oplevet en minister, der ud over økologi har været optaget af nationalret og dyresex, sagde Morten Yde.

Fra plovfuren og fra LandboThy har vi derfor hen over vinteren skærpet retorikken.

– Når man hver dag udfordres af faldende afregningspriser og budgetter, der på ingen måde hænger sammen, vil man godt mødes med lidt realisme. Hans ideologiske korstog omkring økologi, dyrevelfærd og madkultur som forbrugernes minister kender vi. I landbruget er vi klar til at levere al den økologi vi kan skabe bundlinje med uanset om den er markedsbestemt eller politisk bestemt. Men i den aktuelle krise burde han ligeligt fordelt bruger samtlige hans vågne timer på at sikre hele fødevaresektorens bidrag. Vi har brug for en landbrugs og fødevareminister der anerkender at indtil videre er krumtappen i dansk landbrug drevet af mere end økologi, sagde Morten Yde.

Kirsten Brosbøl

Miljøminister Kirsten Brosbøls indtog i Miljøministeriet og besøg i Thy i november har på ingen måde hævet humøret eller forsødet de lokale landmænds tilværelse.

– Lanceringen af Naturplan Danmark hvor hun tror, at hun med et snuptag kan skabe 45.000 ha ny natur ved at forbyde sprøjtning og gødskning, er endnu en populistisk dagsorden. Den naturtilstand, som man aktuelt ønsker at bevare, hænger jo sammen med vores drift af den. Det fjerner man jo nu det økonomiske grundlag for. Arealer vil på sigt gro til – det kender vi jo allerede fra den natur, vi har i forvejen. Mon miljøministeriet og ministeren er klar til at rykke ud med buskryddere for at pleje de arealer, som vi ikke længere kan eller vil udnytte?, lød det retorisk fra Morten Yde.

Han nævnte eksemplet med et besøg hos I/S Landbolyst, hvor man fik illustreret, hvor hårdt det rammer visse bedrifter, og at der i den grad mangler valide konsekvensberegninger.

– Det her indgreb er ufagligt og uacceptabelt, og det skal forfølges juridisk. Oveni er så lige den lille krølle, at økologer fortsat må gøde, oven i købet med konventionel gylle! – Jamen hvor er fornuften! Der er åbenbart skjulte dagsordener i mere end én forstand i det ministerium – senest også omkring embedsmanden, der lettede sin samvittighed og fortalte, hvorledes der manipuleres med prøver og datagrundlag. Vi kan med andre ord konstatere, at regeringstoppen har holdt skåltalerne, men på det sidste har valgt at vende ryggen til. Fakta er at ”tæskeholdet” er langt henne i at drive den sidste motivation og overlevelsesevne ud af dansk landbrug. Det føles efterhånden som knytnæveslag direkte i ansigtet – ja faktisk er flere af slagene sat ind under bæltestedet, sgade Morten Yde.

Men det er dog ikke kun regeringens skyld vi ligger underdrejet, mente Morten Yde og påpegede, at kimen til det det miljøpolitiske overgreb på landbruget blev lagt under VK regeringen.

– Glædeligt at man erkender dette og nu også agter at udbedre noget af skaden, sagde Morten Yde og påpegede, at ” Det blå udspil” tager med de 16 punkter fat i rigtig meget af det, vi lokalt har formidlet, og i de løsningsforslag, som L&F anviste med Ruslandspakken.

– Nu bliver det så spændende om det også bliver leveret – hvis valget resulterer i et regeringsskifte.
Den syge kultur vi har oplevet i visse ministerier skal der stærke politikkere til at tage et opgør med.
At man har kunnet samle et interessant parlamentariske grundlag skyldes at flertallet af danskerne anerkender landbrugets bidrag. Et erhverv som er en del af løsningen og ikke en del af problemet, sagde Morten Yde.

Limfjorden 3

Efter fem års forsinkelse og utallige hørringer og retssager blev første generations vandplaner offentliggjort den 30. oktober.

– Selv om der er sket ændringer er der stadig fejl og mangler og LF har indsendt ny klage og en ny retssag er på vej. Til trods for dette makværk kom 2. generationsvandplanerne – eller vandområdeplanerne, som skal gælde fra 2015 – 2021 i høring den 22 december. De bygger videre på de samme fejl med alt for ensidig fokus på kvælstof og et urealistisk reduktionsmål. Det vil give store udfordringer for landbrugsproduktionen på størstedelen af arealerne i Limfjordsoplandet Vi har derfor sammen med vore naboforeninger taget initiativ til et fællesmøde den 16. marts, hvor samtlige borgmestre og udvalgsformænd for teknik og miljø er invitere, sagde Morten Yde.

Et andet problem er fordelingen af kvælstof.

– Vi er bekymrede for bureaukratiske og uigennemskuelige regelsæt som ikke tager udgangspunkt i konkrete målinger. Derfor har vi også i LandboThy igen og igen appelleret til at give os de 40 kg N her og nu, som miljømæssigt er fuld forsvarligt. Det ville være en saltvandsindsprøjtning som kunne mærkes og vent så med en målrettet regulering til det fagligt forsvarligt kan baseres på konkrete målinger, sagde Morten Yde.

Dommerhammer

Taber politisk men vinder i retten.
Og mens landbruget venter på politisk handling, kan man glædes over mange juridiske sejre indtil videre.

– Når al faglig argumentation er prøvet af, kan vi kun sige fra med juridiske vurderinger og dermed retssagerne. Retssager er omkostningstunge og i respekt for kontingentkronerne er det vigtigt med prioritering og succes. Glædeligt at Landbrug og Fødevares advokat indtil videre har leveret med masser af sejre, sagde Morten Yde og fremhævede blandt andet “randzonesagen”.

– Vi kan kun håbe, at andre organisationer lykkes i lige så høj grad med deres retssager, sagde Morten Yde.

Thisted Kommune

Til trods for stagnation i forhold til at hjælpe landbruget nationalt, har LandboThy mødt større og større forståelse lokalt.

– Vi har nu arbejdet sammen med de nye kommunalbestyrelser i lidt over et år og har fundet en fornuftig arbejdsform og en god dialog. Der er efterhånden ryddet op i gamle sager på miljøgodkendelsesområdet, og i forhold til de lidt lettere tilretninger i tilladelserne forsøges der til trods for et bureaukratisk regelsæt at få det myndighedsbehandlet, sagde Morten Yde.

Han påpegede dog, at der er i enkelte tilfælde opleves der dog stadig en lidt uforståelig nidkærhed fra kommunernes side, som man er nødt til at tage fat i.

– Så længe vi stadig er underlagt en håbløs husdyr- og miljøregulering, må flest mulig DE og dermed lokalt råvaregrundlag bevares. Mindre afvigelser skal vi simpelthen kunne håndtere lokalt – ellers harmonerer det heller ikke med det vores lokale politikere siger. Her i efteråret kom et nyt kort vedrørende dyretryk, som dokumenterer, at antallet af DE falder i vores område. Finanskrise og dårligere rammevilkår klarer snildt det her uden hjælp fra lokale myndigheder, sagde Morten Yde.

Vandløb

Kritiserer uensartet regnvandshåndtering
I forbindelse med efterårets store regnskyl fik vi lokalt sat fokus på to problemstillinger.

– På Sjørringvig fik vi meget billedligt illustreret, hvorledes det offentlige kloaksystem virker, når vi får meget regn. Her kunne man helt uden filter se, hvad der sendes ud i et højt målsat vandløb, når kloaknettet bliver overbelastet – og det var ikke kønt! Når man ved, at der på landsplan er givet over 6.000 tilladelser til at trække proppen og lukke urenset spildevand ud, kan man kun gisne om, hvad det har af betydning i vores vandmiljø. Vi ønskede ikke at ramme lokalt med det mediefokus, vi skabte, men det var en gylden chance for at anmode om lidt proportioner i miljødebatten, sagde Morten Yde.

Han sagde, at man ud over spildevandsproblematikken ved samtidigt fik udstillet, at det er vigtigt, at vandløbsmyndighederne også prioriterer deres forpligtigelser, og som minimum sikrer, at gældende regulativer efterleves.

– Med de sidste mange års nedprioriteringer på vandløbsområdet i forhold til at sikre den fornødne vandafledning er der nu virkelig også behov for en holdningsændring, sagde Morten Yde.

I de lokale vandråd, som blev etableret i forbindelse med vandområdeplanerne, vil LandboThy arbejde videre med vandafledning.

– I det forum bør det være muligt fortsat at finde løsninger, som både tilgodeser natur og miljø og samtidig en bedre afvanding. Vi forsøger løbende at være orienteret politisk, og i alle tre kommuner bør der være fokus på det her, sagde Morten Yde og påpegede, at nogle kommuner har afsat ekstra bevillinger og slog til lyd for, at man nu bruger midlerne på reel grødeskæring og oprensning.

Vandboring Nykøbing

Væk med usammenhængende indsatsplaner om drikkevandet
Indsatsplaner i forhold til drikkevand er et andet område, LandboThy også lokalt har beskæftiget sig med i flere år.

Med udgangspunkt i en tilendebragt kortlægning af grundvandet på Mors samlede man i efteråret alle interessenter til et møde på øen.

– For det første var det rigtig godt, at alle interesser var samlet og blev udstyret med det samme vidensniveau, og derfor fik lukket ned for bekymringer og fordomme om, hvad der skal ske. Konklusionen var, at så længe man overvåger, og der i øvrigt ikke er noget, der bevæger sig den forkerte vej, ja så er der ikke krav om yderligere indsatsplaner. Her fra en klar opfordring til Thisted kommune om at finde en tilsvarende vej. Mange lodsejere og vandværksrepræsentanter har opbygget frustrationer over usammenhængende og formentlig unødvendige indsatsplaner. Vi har heller ikke her brug for at opfinde flere restriktioner end nødvendigt, sagde Morten Yde.

Tican slagtere

Sammen står vi stærkt !
Morten Yde påpgede det store antal arbejdspladser, der skabes lokalt i forbindelse med landbruget. Både de direkte og de afledte.

– Hvis der er et politisk ønske om at fastholde dette, betyder hver eneste sten på vejen noget i den aktuelle økonomiske situation. Derfor undrer det også, at lokalpolitikere på Mors pludselig vælger ikke at forny den dispensation til tung gylletransport, som nabokommunerne ingen problemer har med. Vi kan altså stadig finde eksempler på, at lokalsamfundet ikke helt endnu har forstået at landbruget er voldsomt presset, sagde Morten Yde.

Han fremhævede Thy initiativet, hvor LandboThy, Tican, Thisted Kommune samt NNF er gået sammen om at skaffe flere råvarer til Tican.

– Vi har deltaget for at være med til at sætte fokus på nødvendigheden af smidig sagsbehandling og på svære rammebetingelser i forhold til lokal vækst. Den aktuelle situation omkring Tican nødvendiggør i ikke mindre grad, at vi finder alternativer og finder lokal smidighed og motivation, der kan komme alle husdyrbrug til gode. Vi mener, at vi kan være med til at omsætte lokal erhvervspolitik til noget konkret på den her måde. For så vidt angår Tican, er det glædeligt, at der er fundet en fremtidsvej, så vi forhåbentlig fortsat kan argumentere for alle de afledte lokale effekter af en stor husdyrproduktion, sagde Morten Yde.

Forfatter

Related posts

Top