Vil du have en ny mand i kommunalbestyrelsen ?

Af Jørgen Dahlgaard, nummer 2 på liste Æ, Danmarksdemokraterne på Mors

En som vil arbejde for, at vores børn får den bedste start på livet, også dem der har det svært – det fortjener de alle.

For at øge samarbejdet mellem de kommunale skoler og friskolerne er det nødvendigt at sikre den bedste undervisning af vores børn. Det er vigtigt at klæde dem på, så vi får hele unge mennesker ud af det, som kan klare sig i voksenlivet, der stiller stadig større krav.

Vi skal sikre os, at de ældre får den bedste hjælp. De, som har arbejdet hele livet, fortjener at have det godt i livets efterår.

Det ligger mig meget på sinde, at alle har det frie valg – om det er børnehave, skole eller plejehjem.

Hvis vi skal øge bosætningen på Mors, er det vigtigt, at vi har arbejdspladserne. Derfor skal vores erhvervsvirksomheder have gode betingelser og hurtig sagsbehandling, så vi udvikler Mors. Stilstand er afvikling.

Vi skal arbejde for at styrke turismen, så flere får øje på vores skønne ø. Før i tiden omtalte vi os som Limfjordens Perle – måske skal vi bruge det igen og tale Mors op, ikke ned.

Vi er så heldige at være beriget med meget kultur: teatre, Kulturmødet, Skaldyrsfestival, Molermuseet, flere festivaler og mange andre aktiviteter.

Vi skal arbejde for mere borgerinddragelse, hvor de og vi kan bruge hinanden. Vi skal være lyttende og handle på input.

Vi skal støtte op om vores frivillige og bakke op om det kæmpe arbejde, de udfører. Det er guld værd for hele Mors.

For en tryg og ansvarlig udvikling – og et Mors i balance.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Wool Days Thy lukker efter millionunderskud: 2026 blev sidste festival i Hurup Thy

Wool Days Thy stopper efter tre festivaler i Hurup Thy. Mere end en million kroner i underskud betyder, at strikkefestivalen ikke fortsætter.
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Fantastiske forhold ved Danish Open Championship i Klitmøller

Store bølger og stabil vind gav windsurferne optimale forhold ved første dag af Danish Open Wave and Freestyle Championship i Klitmøller.
2 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning efterlyser ejer af hundedyr tandprotese

Morsø Forsyning har fundet en tandprotese, der sandsynligvis er ankommet med en slamsuger. Nu efterlyses ejeren på Facebook.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.