Lørdag venter den første af to vigtige kampe i et tætpakket decemberprogram for Mors-Thy Håndbold.
Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
Bjerringbro-Silkeborg ligger nummer seks i ligaen efter de første 16 spillerunder. 17 point er det blevet til, og Bjerringbro-Silkeborg ligner et mandskab, som har fundet stabilitet og niveau efter en svær start på turneringen. Det omvendte opgør endte 30-30 med Mors-Thy Håndbold i teten i størstedelen af kampen, og hvor BSH udlignende med under et minut tilbage.
I Mors-Thy lejren glæder man sig til at byde velkommen til Peter Balling, Kasper Larsen og Mads Svane, som alle tidligere har spillet i Mors-Thy Håndbold. Og så glæder vi hjemmeholdet sig til at spille foran en proppet arena.
– Kom så, Bette Balkan, lad os give den fuld gas på lægterne og give drengene fuld opbakning. Let’s go!, lyder opfordringen.
Der er kampstart kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors – køb billet her.
Kilde : Mors-Thy Håndbold
Foto : Mors-Thy Håndbold , Ole Geertsen




