VIF Mors lukker ned for al ungdomstræning

Den aktuelle coronasituation på Mors har allerede fået konsekvenser for flere arrangementer og events. Og nu kommer det også til at gå ud over idrætten.

I VIF Mors har man besluttet at indstille al træning for børn og unge op til U17.

– Seniortræningen vil fortsætte som planlagt indtil videre, fortæller formand Nina Andersen i en pressemeddelelse.

Foreløbig lukkers der ned for træningen frem til og med torsdag den 25. november.

– Vi tager dette drastiske skridt for at undgå, at coronasmitten breder sig yderligere blandt børn og unge på Mors.

– Vi ved godt, at vi vil skuffe mange børn og unge ved at lukke ned, men vi føler, at det kan blive vores bidrag til at få stoppet smitten, så den ikke breder sig yderligere, fortæller Nina Andersen, der håber at øens øvrige foreninger ligeledes vil tage ansvar og lukke ned.

– Dermed kan vi måske undgå en længere nedlukning senere på vinteren.

Om foreningens planlagte julefest den 27. november bliver til noget vil tiden vise.

Forfatter

Related posts

Top