– Vi tager dommen til efterretning

Det gik ikke rigtigt for sig, da Thisted Kommune i efteråret 2019 med kort varsel fratog hobbyfotografen Torben Hedegaard fra Bedsted retten til sygedagpenge og i stedet henviste ham til at søge om kontanthjælp.

Det blev afgjort ved Retten i Holstebro tirsdag. Afgørelsen betyder, at sagen skal behandles igen i Thisted Kommune, som desuden skal betale sagens omkostninger.

– Vi har modtaget dommen og skal have den læst grundigt igennem, før vi vurderer, om vi tager dommen til efterretning, eller om vi ønsker at anke dommen, udtaler Mogens Kruse Andersen, direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune, i en skriftlig kommentar.

Mogens Kruse Andersen, direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune. Foto: Thisted Kommune

– På nuværende tidspunkt hæfter vi os ved, at rettens vurdering lyder, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt, og at den derfor skal behandles på ny. Retten har altså ikke givet medhold i sagens påstande om, at borgeren opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge eller visitation til fleksjob, udtaler han videre.

Det var en anonym henvendelse om, at Torben Hedegaard solgte og tjente penge på at sælge sine fotografier på de sociale medier, der fik sagen til at rulle.

LÆS OGSÅ:

Retten har talt: Kommunen skal revurdere hobbyfotograf’s sag

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top