Vestjyde overtager næstformandsposten for KD

I den forgangne weekend holdt Kristendemokraterne sit årsmøde, som i høj grad handlede om, hvem der skulle overtage posterne som formand og næstformand i partiet, som ved sommerens valg var tæt på at komme i Folketinget.

Mens Isabella Arendt som ventet overtog formandsposten, blev vestjyske Marianne Karlsmose valgt som næstformand. Det efter at hun ellers i perioden mellem 2002 og 2005, sad på posten som formand for partiet. 46-årige Marianne Karlsmose er Kristendemokraternes repræsentant i Region Midtjylland, hvor hun har siddet siden 2017.

Overfor TV Midtvest fortæller den nyvalgte næstformand, at hun vil arbejde for at partiet bliver kendt som andet end abortmodstandere.

Forfatter
Top