Verdensstjerner fra Thy giver koncert på hjemmebane

Der bliver fuldt hus, når Thy Rock endnu en gang slår dørene op for en koncert i gården ved Thy Rock huset på Dyrskuepladsen i Thisted. ROYA kommer “hjem” efter at have lagt Europa ned på en udsolgt turne i foråret.

“Musik i Gården”, fredag den 5. september 2025 byder også på Nicklas Sahl – altså en dobbeltkoncert med to af landets mest populære artister.

ROYA er blevet et globalt hit ikke mindst via de sociale medier, hvor de er den artist i Danmarkshistorien, der har nået flest fans. De slår danske stjerne som Volbeat, Lukas Graham og alle de andre. I efteråret 2023 markerede debut-EP’en “Dear Space” og en efterfølgende headliner-turné i Danmark vigtige milepæle for et af de mest lovende nye acts. ROYA er derudover blevet en viral sensation på TikTok og Instagram, hvor de interagerer med tusindvis af følgere og har opnået millioner af visninger og streams på tværs af platforme, hvilket beviser deres spirende internationale potentiale.

Nicklas Sahl, etablerede sig hurtigt som et markant, nyt navn i den danske musikbranche med sin debutsingle “Hero” i 2018 som blev P3s Uundgåelige. Med mere end 75 mio streams, en lang række radiohits, udsolgte venues og store festivalshows har sangeren sat sit præg på den danske musikscene. De seneste år har sangskriverens musik også været at høre i Tyskland, hvor han har varmet op for navne som Max Giesinger, Michael Schulte og Tina Dickow foruden sine egne headlinerturnéer.

Billetter koster 275 kroner + gebyr og sælges på www.thyevent.dk

Der er et begrænset antal billetter til arrangementet – så det gælder om at skynde sig !

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Man skaber ikke nærhed ved at flytte hjælpen 100 kilometer væk

Somatiske læger transporteres allerede mellem Aalborg og Thisted. Hvorfor undersøger man ikke, om psykiatriske speciallæger kan gøre det samme, før man flytter et helt behandlingstilbud væk fra Thy?
4 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Malthe efter skuffelsen: Vi kniber ballerne sammen

En lovende start blev til en tung afslutning for Thy-køreren Malthe Jakobsen og Team Peugeot TotalEnergies ved VM-løbet over seks timer i brasilianske São Paulo.
3 min read
Regionalt, Topnyheder

Nordjysk medlem af Europaparlamentet meldt for racisme

Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne og fra Aalborg, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.