Venstre: Prisen på cigaretter skal op

Hvis det står til Søren Gade, gruppeformand i Venstre, er det på høje tid, at cigaretterne i Danmark bliver dyrere for de 64% af danskerne der ryger.

– Cigaretter i Danmark behøver ikke at være billigere end i Norge og i Sverige. Vi bør hæve prisen på en pakke cigaretter til et niveau, hvor det ikke øger grænsehandlen, siger Søren Gade til TV2.

Priserne skal op
I Storbritannien koster en pakke cigaretter cirka 80 kroner, i Norge 90 kroner, og i Frankrig har politikerne besluttet at hæve prisen gradvist, så en pakke i 2020 vil løbe op i 75 kroner.

I Danmark koster en pakke cigaretter mellem 36 og 48 kroner.

– Det er relativt billigt at ryge i Danmark, og jeg foreslår, at vi hæver priserne. Det er dog klart, at prisen ikke må blive for høj, for det vil betyde sortbørshandel, og at cigaretter vil blive smuglet ind ved grænsen til Tyskland, siger Søren Gade.

 

 

Forfatter

Related posts

Top