Venstre har mod, vilje og tager ansvar

Jeg for mit vedkommende er stolt over at være medlem af et parti, der har mod, vilje, og politikere der kan og vil påtage sig et stort ansvar, lød det fra Hans Ejner Bertelsen ved Grundlovsmødet i Vils.

Vi bringer her Hans Ejner Bertelsens tale i uredigeret form:

Som Borgmester får man mange invitationer fra foreninger til at komme med indlæg, foredrag eller fortællinger om mangt og meget.
Det afføder også ofte diskussioner hvor meninger brydes.
Forleden fik jeg en invitation til at fortælle om livet og opgaverne som Borgmester.
Jeg takkede skyndsomt ja, som jeg altid gør, hvis det overhovedet er muligt, for jeg holder utroligt meget af at komme ud og få den kontakt og dialog med de mange dejlige og engagerede mennesker, der findes overalt på vor smukke ø.

Denne sidst tilkomne invitation svarede jeg som nævnt skyndsomt ja tak til og tilføjede, at jeg glædede mig til at komme forbi og fortælle om verdens bedste job.
Hvorfor starter jeg med at fortælle om disse invitationer?

Jo, for jeg finder det, at en forening og de frivillige der driver den, kontakter en Borgmester, og man mødes og snakker sammen, ikke nødvendigvis i enighed, men med respekt for hinanden, som noget af det mest danske, man kan forestille sig.

Vi er samlet her i dag for at fejre Grundloven.

Det er det aller, aller mest værdifulde og danske, vi har, og en lov der gør mig både glad og stolt over at være dansk og bo i Danmark.
Hvad er det så, der gør vores Grundlov så værdifuld og stærk.

Ja, skal man vælge de vigtigste eller nogle af de vigtigste bestemmelser, er det efter min mening at:
Den lovgivende magt er hos de folkevalgte
Lige og almindelig valgret
Foreningsfrihed
Trosfrihed
Mødefrihed
Trykkefrihed
Ejendommens og personens ukrænkelighed
Retten til understøttelse af den fattige
Adskillelse af doms- og politimyndighed

Det var fremsynede og kloge personer, der skrev vores Grundlov. Det er hævet over enhver tvivl.
De bestemmelser, jeg fremhævede, er så vigtige, at jeg bliver skræmt, når der stilles spørgsmål ved dem.

Jeg bliver også skræmt, når der i en kortsynet iver efter at få ro, eller måske er det et udslag af behagesyge, fremkommer forslag om at gå på kompromis med vore rettigheder.
Det må vi aldrig gøre, men i stedet vælge at følge den vej der har bragt os hertil, hvor vi står i dag.
Hvorfra udspringer det samfund vi har, ja fra grundloven, men også fra at vi er et kristent land med kristne grundværdier. Bestemt.
At vi er et monarki med en stærk nationalfølelse. Bestemt vigtige kendsgerninger, men lige så vigtigt at:
Vi vil frihed.
Frihed i liv og tro, som Kaalund skriver det i min yndlingssang. ”Jeg elsker den brogede verden”.
Frihed til at blomstre, udvikle og udfolde sig for den enkelte. Dengang som nu.
Frihed er det, der har skabt og udviklet, eller om man vil, forandret Danmark til det land, det er i dag.
Hvad vi også vil er ligeværd
At ligeværd fastholdes som en kulturel værdi.
Ligeværd mellem mænd og kvinder og ligeværdighed i borg og hytte for nu at bruge Grundtvigs ord fra sangen: ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord”.
Ligeværdigheden har formået at holde os sammen som et land og folk i tusind år.
Det er en uvurderlig vigtig kulturel værdi.
Det er den, der har formet den gensidige respekt med tilhørende tillid.
I gensidig respekt og i tillid til, at aftaler følges, kan man udvikle og skabe et trygt, rigt og holdbart samfund.
Det kan være svært at forstå, hvis man ikke er vokset op med disse værdier.
Derfor er værdierne måske også udfordret i tiden. Men det betyder da ikke, at man skal fravige dem, tværtimod.
Stor indvandring presser os mere end nogensinde både økonomisk og på grundholdninger.
Nogle kan ikke forstå os, leve op til vore værdier og kommer til at føle sig udenfor.
Når det er sket, er vejen ikke lang til at kunne indfanges af ekstreme holdninger, og efterfølgende give sig i kast med ekstreme og farlige handlinger med tragiske konsekvenser for mange uskyldige.
Så udfordres vore værdier.

Især nogle af de værdier jeg fremhævede som de vigtigste i Grundloven.
At kunne mødes trygt i vore foreninger
At kunne praktisere sin tro, mødes og fejre højtider.
At kunne tale og trykke frit hvad vi tænker og tror.
Og det handler jo ikke om, at man spiser røde pølser og frikadeller.
Det handler heller ikke om, at man går med en speciel hovedbeklædning eller bærer et næsten komisk skæg.
Det handler om at forstå, at her i Danmark bidrager man til fællesskabet på lige fod, efter evne og i gensidig respekt.
Kan man ikke forstå det, er spørgsmålet, om det er i Danmark, man skal leve sit liv og udleve sine drømme.

Hvad skal eller kan svaret være på de udfordringer, vi ser i tiden?
Vil det ikke være nærliggende at se tilbage på det, vi bygger på og se på vore traditioner?

En tradition er i min definition at tage det bedste med fra tidligere og bringe det videre til en ny og anderledes tid.
En pære dansk tradition er folkeoplysning.
Læser man formålet med folkeoplysning, er det netop:
At styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv samt give lyst til at deltage aktivt i samfundets liv.
Folkeoplysningen startede i menighedsrådene og bredte sig derfra, det finder jeg vigtigt at huske.
Som nævnt tidligere er vi et kristent land, og på det grundlag har vi det samfund, vi kender og med rette er stolte af.

Om man så er medlem af folkekirken eller ej. Måske medlem af et andet trossamfund ja, det er op til den enkelte og netop et bevis på, hvor vigtig friheden er.
Vi skal ikke pr automatik lukke andre ude. Absolut ikke. Der er plads og behov for dem, der kan og vil.
Men man skal forstå os og respektere vore værdier.
Det er her jeg ser, folkeoplysningen spiller en stor rolle.
Grundtvigs og højskolernes store rolle i folkeoplysningen tror jeg, vi alle er bekendte med.
Nu er det jo ikke sådan, at jeg tror, vi kan sende alle på højskole for at stifte bekendtskab med danske værdier.
Men folkeoplysningen fungerer jo også udenfor højskolerne.

Og jeg tør godt sige, at folkeoplysning er nøglen til integration og forståelse af det danske samfund.
Formålet med folkeoplysning var jo bl.a. at give lyst til at deltage aktivt i samfundets liv.
Det liv udspiller sig bl.a. i vore foreninger. Her møder man de lokale ildsjæle.
Her møder man de frivillige, der gør en indsats uden at få penge for det.
Og det gør altså indtryk, at nogen vil gøre noget for dig uden at modtage betaling.
Man oplever også i foreningerne, at der er brug for dig og din indsats.
Og har vi ikke alle behov for at blive mindet om, at der er brug for dig.
Så drøfter vi jo ofte velfærd.

Nu kunne man jo spørge, om det ikke også er velfærd at opleve et levende foreningsliv?
Mange af os samles hvert år, når vore gymnastikforeninger afholder deres opvisninger.
Foreninger under folkeoplysningsloven bærer disse arrangementer.
Det rører mig hvert år at se Dannebrog blive båret ind, det er et flot syn.
For et års tid siden gjorde det ekstra indtryk for mit vedkommende, da jeg netop var kommet hjem efter at have deltaget i et KL topmøde, hvor der var bevæbnet politi overalt. Ja, selv til aftenfesten.

Når man har oplevet det, så bliver i hvert fald jeg endnu mere stålsat på, at vi skal fastholde vores traditioner og fastholde glæden og muligheden ved at mødes i vore foreninger, og lade ordet og samværet være det bærende og typisk danske.
En politisk opgave, der bør opprioriteres, må være at skabe en moderne udgave af b.la. Grundtvigs folkeoplysning for der igennem at komme godt videre med den integration, der er en betingelse, uanset hvor man vil bo.

Det ændrer jo ikke ved, at vi skal begrænse den nuværende voldsomme, ja næsten uvirkelige mængde af mennesker, der prøver at presse sig indenfor vore grænser.

Det finder jeg, vor Regering klarer godt. Og vi ser allerede tegn på at opgaven ændres til det bedre, om end den stadig er stor.

Sidst vi fejrede grundloven, var vi midt i en valgkamp.
Om senest 3 år er der igen valgkamp. Det er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved.
Det er også et faktum og tradition, vi kan være stolte af.
Venstre, mit parti, opnåede ikke det resultat vi håbede på, men vi vandt regeringsmagten.
Venstre havde modet og viljen til at tage ansvar. En tradition, ja andet ville være utænkeligt.
Efter sidste valg var der kun få partier, der turde byde ind på at løfte regeringsansvaret.
Et spørgsmål kunne være: Lever man op til det at være dansk, og ønsker man at slås for danske værdier og traditioner, hvis man ikke har vilje og mod til at tage del i ansvaret?

Jeg for mit vedkommende er stolt over at være medlem af et parti, der har mod, vilje, og politikere der kan og vil påtage sig et stort ansvar.
Og de gør det rigtig godt og har opfyldt næsten lige så mange valgløfter, som den sidste røde regering løb fra i sin regeringstid.

Vi fejrer i dag en Grundlov, der har bevist sin levedygtighed.
Lad os på tværs af politiske forskelligheder give håndslag på at ville beskytte og værne om den.
Peter Plys siger at Verden er stor og vejene mange.
Det har han fuldstændig ret i.
Danmark er lille, men vi har valgt vores vej.
Lad os holde fast i den og bygge videre på vores Grundlov og vores værdier.
Tak for ordet og fortsat god Grundlovsdag.

Forfatter

Related posts

Top