Venstre foreslår 40 millioner til skolerne i Thisted og på Mors

I sidste uge fremlagde Venstre sit nye skoleudspil, Tillidsskolen. Partiet vil med 5 mia. kroner årligt løfte folkeskoler, fri- og privatskoler, så der eksempelvis kan være bedre mulighed for at have to voksne i undervisningen og løse udfordringerne med inklusion. 

Det lokale folketingsmedlem og minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen, kan nu løfte sløret for, hvor mange penge partiet konkret vil afsætte til Thisted og Morsø kommuner. 

– Både Thisted og Morsø kommuner kan se frem til et markant økonomisk løft på skoleområdet med vores nye udspil. Morsø vil modtage 10 millioner kroner årligt, mens tallet for Thisted vil være 30 millioner kroner, lyder det fra Torsten Schack Pedersen, som ønsker et opgør med detailstyringen fra Christiansborg. 

Han ser muligheder for skolerne i at sikre mere lokal frihed og ansvar med den store pose penge. 

-Beslutningerne skal fremover tages så tæt på børnene som muligt. Skolerne skal selv kunne prioritere, hvad der giver værdi for deres elever, og derfor skal skolerne have kontrollen over deres penge, siger Venstre-ministeren.

-Det er for at sikre et endnu stærkere læringsmiljø og bedre trivsel, siger han.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.