Velfærdsteknologi gør en forskel i Thisted

Jan er beboer på Dragsbækcentret, og han er en af de borgere, der til daglig har meget gavn af den nye velfærdsteknologi, der afprøves rundt omkring i Thisted Kommune.

Jan blev ramt af slidgigt, da han var i 20’erne og måtte siden hen opgive sit arbejde i produktionen i limtræsindustrien.

I Jans tilfælde er teknologien en intelligent seng. Sengen er udformet således, at den kan gå fra liggende stilling og dreje ud over kanten, så brugeren i princippet kommer til at sidde på sengekanten, mens personen er støttet hele vejen af madrassen. Ved hjælp af sengen kommer Jan selv fra liggende position til siddende til næsten stående på lidt over et minut.

Før han fik den intelligente seng, havde han to hjælpere for at komme ud af sengen, og det kunne ofte tage lige knap en time. Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel har derfor gjort en stor forskel i Jans hverdag og for humøret.

Jan Dragsblkcentret

– jeg kan næsten komme helt op at stå selv og kun med meget lidt hjælp. Førhen var der dage, hvor jeg ikke ville ud af sengen, fordi det gjorde ondt og var besværligt, men nu kommer jeg altid op, for jeg kan jo ikke ligge der hele dagen, fortæller Jan.

Den intelligente seng er blandt ét af flere tiltag indenfor velfærdsteknologien under projektet ”Fra 2 til 1”, som Thisted Kommune afprøver som pilotprojekt lige nu.

Fotos : Thisted Kommune

 

Forfatter

Related posts

Top