Malthe Jakobsen er tilbage i Peugeot TotalEnergies’ Peugeot 9X8 #94, når FIA World Endurance Championship skyder sæsonen i gang på Imola.
Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskører.
– Jeg har glædet mig helt vildt til at starte WEC-sæsonen igen. Hele teamet har arbejdet hårdt for at få en forbedret bil klar, siger Malthe Jakobsen.
Ved ugens officielle testdag fik teamet værdifulde data efter mere end 200 omgange i skiftende vejr.
– Det kan blive vigtigt allerede i weekenden, for det ser ud til, at det kan blive en våd affære, siger han.
Netop vejret kan få afgørende betydning for sæsonåbningen.
– Nøglen bliver at køre fejlfrit og holde bilen på banen. Alt kan ske i de forhold, lyder det fra thyboen.
Han deler bilen med Loïc Duval og Théo Pourchaire.
Løbet køres søndag klokken 13 og kan ses på TV2 Sport og Eurosport.
Tidsplan – Imola:
Fredag
10.15 – Free Practice 1
15.15 – Free Practice 2
Lørdag
10.30 – Free Practice 3
15.10 – Kvalifikation
15.30 – Hyperpole
Søndag
13.00 – Race start




