OPDATERET : Vejdirektoratet går ind i sag om færgeskilte

Opdateret 12.10:

En gruppe borgere i Karby har opsat færgeskilte og tager dækfolie af 14 skilte, der tilhører Vejdirektoratet på A26 samt en række andre skilte, der tilhører Morsø Kommune.

Det har de gjort uden at spørge om lov først, som det ellers er sædvane idet der skal udarbejdes og godkendes en skilteplan mv.

Vejdirektoratet vil nu se nærmere må sagen.

– Normalt skal der søges om at få opsat vejvisningsskilte, hvilket er nemt via vor hjemmeside. Vejdirektoratet vil gerne bidrage til at trafikanterne kan finde vej til den nyoprettede Næssundfærge, og vi går gerne i dialog med interessenterne via en ansøgning om opsætning af skilte.  I forhold til de ulovlige skilte vil vi se på dem, og opfylder de ikke kravene i vejreglerne vil de selvfølgelig blive nedtaget, siger Afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratets kontor i Aalborg.

Han siger samtidigt, at der er rigeligt muligheder for at skilte til en færge for cyklende og gående, og at den endelig løsning vil selvfølgelig vil afhænge af en dialog med ansøgerne, også i forhold til sæson m.m.

Morsø Kommune hjælper men skal sikre juraen
Chris Christoffersen fra Morsø Kommune er helt på linie med Vejdirektoratet og siger, at man er i dialog med Næssundfærgens Venner, og at der er oprettet en sag, der kører sin gang gennem systemet i forhold til omfanget af skiltningen og at kommunen lige nu undersøge det rent juridiske i, at Karby-borgerne har sat nye skilte op samt pillet filmen af de skilte, hvor færgetegnet var dækket til.

Han understreger dog, at Morsø Kommune har en god dialog med Næssundfærgens Venner og at man vi gå langt for at få løst sagen i forhold til de kommunale skilte.

– vi skal have afdækket, hvorvidt meget færgen kommer til at sejle. Vi kan ikke skilte med, at man kan komme til Hurup, hvis færgen sejler i perioder. Men vi skal finde den skiltning, der er den helt rigtige for at imødekomme færgens ønsker. Vi har kun en interesse i, at så mange som muligt finder vej til færgen, siger Chris Christoffersen.

Forfatter

Related posts

Top