Havbakterier trives i stigende grad ved de danske badestrande.
Derfor kan det ifølge Statens Serum Institut (SSI) være en god idé at være opmærksom, hvis man har nedsat immunforsvar eller har åbne sår, skriver TV 2.
Bakterierne vibrio og shewanella er i familie med kolera, og de kan derfor give typiske kolerasymptomer. Havbakterierne kan også medføre øreinfektioner hos børn.
Da bakterier trives i varmt vand, betyder højere temperaturer om sommeren, at de i stigende grad dukker op ved de danske kyster.
Ifølge TV 2 er risikoen for at blive smittet størst ved de indre kyster i Danmark særligt i Østersøområdet.





