Vandet er væk – men skaderne kan være langt fra overstået

Vand, der trænger ind i bygninger efter skybrud, kan give alvorlige følgeskader, som først opdages måneder senere.

Teknologisk Institut opfordrer derfor bygningsejere til at reagere hurtigt, når vandet har været inde.

Fugt kan gemme sig bag vægge, under gulve og i isolering, selv om rummene umiddelbart føles tørre.

– De største følgeskader opstår ofte i ugerne efter skybruddet, siger Steen Pallesen fra Teknologisk Institut.

Skimmelsvamp kan begynde at udvikle sig allerede fem til syv dage efter en oversvømmelse.

Instituttet anbefaler derfor, at udtørring og eventuel udbedring sættes i gang senest tre til fire dage efter vandskaden.

Særligt kældre er udsatte, og problemerne kan være større i ejer- og andelsboligforeninger, hvor fælles kældre skal ryddes og tørres.

Hvis vandet er blandet med kloakvand, skal der desuden tages særlige hensyn til hygiejne og oprydning.

Teknologisk Institut anbefaler også, at bygningsejere forebygger skader ved blandt andet at holde afløb, tagrender og nedløbsrør fri for blade og skidt.

Der bør også være en beredskabsplan, så det er klart, hvem der gør hvad, hvis vandet stiger.

– Man kan ikke forhindre, at det regner, men man kan mindske, hvor alvorlige følgeskaderne bliver, ved at handle hurtigt og rigtigt, siger Steen Pallesen.

Foto : Mika Baumeister, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.