Valgren scorer masser af World Tour-point

Michael Valgrens sejr i Amstel Gold Race kan nu direkte aflæses på den seneste World Tour-rangliste.

Sejren i Holland sikrede cykelrytteren fra Østerild 500 point. I februar hentede han 300 point da han vandt endagesløbet Omloop Het Nieuwsblad, og tidligere på måneden kørte han 275 point ind på ranglistekontoen, da han blev nummer fire i klassikeren Flandern Rundt.

I alt har han i år optjent 1157 point hvilket sender ham op på 4. pladsen på ranglisten, kun overgået af de helt store profiler: Peter Sagan, Alejandro Valverde og Niki Terpstra.

Arkivfoto: Luca Bettini/BettiniPhoto

Forfatter

Related posts

Top