Valgkampen er slut: Lysten til at gøre en forskel er endnu større

Valgkampen er slut. Mors har talt. Og nu begynder arbejdet. Sådan lyder det fra Venstres Malte Houe, der blev stemt ind i Morsø Kommunalbestyrelse som det yngste medlem.

Han lægger ikke skjul på, at det har været en stor oplevelse at være kandidat.

– Vi har haft et helt særligt hold, og det har været en fornøjelse at stå sammen til uddelinger, vælgermøder og besøg rundt på øen. Det har været en fornøjelse at møde så mange morsingboer. Tak for alle snakkene, spørgsmålene, meningerne og fremmødet til vælgermøderne, lyder det fra Malte.

Han medgiver, at resultaterne ikke helt blev det, man havde håbet på i Venstre.

– Men sådan er det i et demokrati. Borgerne bestemmer sammensætningen, og vores opgave er nu at rette blikket fremad og arbejde for de mærkesager og den retning, vi har lovet gennem valgkampen, konstaterer Malte og fortsætter:

– Vi er stolte af fortsat at være øens største parti. Og vi er glade for vores nye gruppe, der rummer både nye kræfter og velkendte ansigter. Der er masser af energi, vilje og lyst til at løfte Mors videre.

Han er også på det rene med, at Mors nu får en ny borgmester – nemlig Socialdemokraten Jens Dahlgaard.

– Vi ser frem til et samarbejde, hvor alle arbejder for det samme mål: en stærk og levende ø. Valgkampen er slut. Men lysten til at gøre en forskel er kun blevet større, siger Houe inden han sender en hilsen til afgårende Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V):

– Jeg vil også bruge lejligheden til at sende en stor tak til Hans Ejner for 12 år som borgmester. Resultaterne står tydeligt rundt omkring på øen, og han fortjener anerkendelse for det arbejde, der er lagt. Jeg er glad for, at samarbejdet med ham fortsætter. Hans erfaring, viden og gåpåmod er noget helt særligt, slutter han.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Psykiatri-chef i opråb: “Lukning giver ingen mening”

Lederen af Psykiatrien Thy-Mors, Mette Kjær, går nu offentligt ud med kritik af planerne om ændringer i psykiatrien i området.
3 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

77-årige Karen Marie har ingen planer om at stoppe: “Jeg synes, det er verdens bedste job”

Mens mange ser frem til pensionistlivet, har 77-årige Karen Marie Gillesberg fra Hurup valgt en anden vej.
3 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

“Larven fra Helvede”: Nu kommer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med opfordring

....
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.