Valgflæsk, nye skuldre og jantelov

Læserbrev af Lars Brian Hovmøller, KV21-kandidat for Dansk Folkeparti på Mors.

Hvis alle valgløfterne fra den igangværende valgkamp bliver indfriet, så får det da Farum kommune og Peter Brixtofte til at ligne simple amatører, når det det gælder sundhed, ældrepleje, veje, klima og velfærd, for ikke at tale om egne læger, det er faktisk allerede dokumenteret at vi lever dårligere og kortere tid med skiftende læger.

Virkeligheden ved de fleste nok bliver en helt anden, bla. også derfor er der brug for en del nye skuldre når der indenfor en overskuelig fremtid skal skæres ned igen, måske på skoler og ældrepleje, og måske flyttes rundt på nogle vindmøller/solceller mv. for at få en bid af den”grønne” finanslov.

Det ved de store partier godt, og derfor har de også fået en del nye stærke skuldre med på holdene der kan tage noget kritik, hvertfald et stykke tid. Den barske virkelighed er jo at ældreplejen vokser markant samtidig med at det er svært at hverve medhjælpere til vores i forvejen dygtige plejepersonale.

Faktisk nok den vigtigste grund til at jeg begyndte at makke lidt i politik, ikke nødvendigvis for at holde fast i ting der var godt, men lige så meget for at passe på skidt ikke bliver værre. For faktum er jo at vi er en lille kommune og kommune-fattighjælpen bliver mindre og embedsværket bliver tungere og tungere.

Jeg har for første gang prøvet at lave en kandidattest, de er vist fine nok, sætter bare lige spørgsmål ved et par stykker. ”Bifalder du en udbyggelse af A26/A34 til Herning” jaa det kan da godt være, men hvis vi nu lige hiver vores verdensberømte jantelov ud af den, hvad er der så galt med Aarhus eller en motorvej for den sags skyld ?? Et andet sted var der et spørgsmål om at integrere flygtninge bedre? et meget bredt spørgsmål afhængig af vinklen, mit svar, ”nogle skal integreres bedre, nogle behøver slet ingen, andre skal bare hjem.”

Forfatter
Top