Valgbanner forsøgt brændt af: – Jeg er virkelig rystet

Peter Larsen, der stiller op til både regionsrådet og kommunalbestyrelsen i Thisted for Venstre, er tydeligt rystet over, at der er nogle der har sat ild til et af hans valg-bannere.

Ved 21.30 tiden ringede politiet til ham og fortalte, at man cirka to timer forinden havde fået en anmeldelse om, at der var sat ild til et banner, som hang på en husmur på Malthe Bruuns Vej i Thisted.

– Jeg er rystet over, at nogen kan finde på at tænde ild til noget op af en bygning. Jeg er simpelthen målløs over, at man er så tankeløs at man kan finde på sådan noget. Det kan gå grueligt galt, fortæller en tydeligt chokeret Peter Larsen til LimfjordUpdate.dk.

Det brændende banner blev slukket uden de store problemer, og selvom der ikke skete de store skader på selve bygningen og ingen personer kom noget til. Peter Larsen har svært ved at ro på, at  den eller de personer, der står bag hærværket, er gået målrettet efter ham som person:

– Det kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg talte med politiet i går og de mener, at der er tale om drengestreger. De har overbevist mig om, at jeg skal tage det roligt. De siger, at det er drengestreger, og så tror jeg på det, slutter han.

Politiet fik anmeldelsen om det brændende banner kl. 19.49 mandag aften.

 Privatfotos

Forfatter

Related posts

Top