Unik mulighed for kommende iværksættere i Thy

Efter en tegningsperiode med en stor opbakning kan Thy Vækst ApS nu stiftes med i alt 48 investorer. Derudover er der et stigende antal samarbejdspartnere og mentorer, som på forskellig vis også ønsker at bidrage til Thy Vækst.

Med Thy Vækst kan kommende iværksættere søge medfinansiering til etablering af virksomhed. Thy Vækst vil også have mulighed for at købe kapitalandele i de nystiftede virksomheder. Samtidig vil hver iværksætter få sparring og vejledning om drift og udvikling af virksomhed, målrettet den enkelte forretning. Sparring og vejledning vil ikke kun være i virksomhedens første levetid, men fortsætte med et opfølgningsmøde hver måned.

Iværksættere er en vigtig brik i den lokale erhvervsudvikling. Under hele tegningsperioden har bestyrelsen i Thy Vækst samt Lisbeth Bang Nielsen, der er ansat som direktør, fået en stor opbakning til projektet. Der er også en bred anerkendelse af vigtigheden af iværksætteri og nye virksomheder i kommunen.

– Erhvervslivet skaber liv og aktivitet, der breder sig som ringe i vandet, siger bestyrelsesformand Kjeld Yde Madsen, tidligere mangeårig virksomhedsejer i Thy.

– Ligeledes skaber nye iværksættere også ny erhvervsudvikling i Thy. De ser både andre og nye muligheder, tilføjer Lisbeth Bang Nielsen.

Thy Vækst henvender sig til alle kommende iværksættere, der ønsker at etablere virksomhed i Thy.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.