Unges ideer skal udvikle turisme og erhverv i Thy

45 studerende innovationsuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus skal i dagene 8.-10. oktober, komme med deres bud på udviklingen af fremtidens turisme og erhverv i Thy.

Bag arrangementet står Montra Hotel Hanstholm, der lægger værelser og lokale til workshoppen, der ifølge Thisted Dagblad skal munde ud i en konference, hvor resultaterne fremlægges.

En lang række politikere og erhvervsfolk er inviteret til slutkonferencen heriblandt lokale politikere samt flere ministre med Statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

Hotellet afholder i første omgang alle udgifter til konferencen, men håber dog at Thisted Kommune og lokale organisationer også vil spytte i kassen.

Forfatter

Related posts

Top