Unges adgang til boligmarkedet skal ikke bremses af unødigt rigide regler

Mange unge vil gerne eje deres egen bolig. Men det kan være svært, fordi udbuddet af billige boliger er lavt – især i de store byer. I nogle tilfælde er det dog reglerne, der spænder ben for boliglån til unge, som ellers er økonomisk godt funderede. Derfor foreslår Finans Danmark, at reglerne gøres mere fleksible, så flere unge kan komme ind på boligmarkedet.

Helt konkret foreslår Finans Danmark, at banker og realkreditinstitutter skal i højere grad kunne tage udgangspunkt i fremtidig økonomi, når de kreditvurderer unge. Forventede indkomststigninger skal i højere grad kunne lægges til grund for alle unge, nyuddannede kunder. Unge, der er på nippet til at være færdige med deres uddannelse, og som har udsigt til høj jobsikkerhed, skal ikke have afslag på et lån, som de kan blive godkendt til, i samme øjeblik de har afsluttet deres uddannelse, og så skal krav til afvikling af lånet skal i højere grad være op til institutterne, så længe det sikres, at de unge boligkøbere vil have en robust formue efter en årrække i boligen.

”Mere fleksibilitet i reglerne vil betyde, at banker og realkreditinstitutter i højere grad får mulighed for at give et lån til køb af en bolig, hvor en grundig og individuel kreditværdighedsvurdering viser, at den unge har økonomi til at sidde i boligen,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

Foto: Towfiqu Barbhuiya/Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.