Ungdomsuddannelserne spares i stykker

Af Bo Fink
Spidskandidat for Enhedslisten på Mors 

Fjern 2 % effektiviseringskravet på uddannelserne. Ungdomsuddannelserne spares i stykker.

Kun godt 6 uger til valget, og en, to, tre vupti blev effektiviseringskravet på 2% til sundhedssektoren skåret væk. Taktisk træk fra regeringen, javel, men det skal ikke forhindre os i at glædes.

Kan vi ikke de blandt de lokale partier finde fodslag om at kræve, at også effektiviseringskravet på 2 % på uddannelserne, bla. Gymnasierne og VUC, bliver fjernet.

Sygehusvæsenet blev næsten sparet i stykker, inden det forhadte grønthøster sparekrav blev fjernet. Skal det virkelig gå lige så langt med vores ungdomuddannelser og VUC, inden fornuften sejrer?

I et område med lille befolkningsgrundlag – som Mors – er uddannelserne særligt sårbare og tåler dårligst at blive kørt over med grønthøsteren.

Hvorfor ville socialdemokraterne ikke melde klart ud i går i folketinget? Hvad siger Simon Kollerup, hvad siger de lokale socialdemokrater?

 

Forfatter

Related posts

Top