Uklart om lokalredaktion påvirkes af afskedigelser

Nordjyske Medier, der blandt andet udgiver Thisted Dagblad og Morsø Folkeblads Ugeavis, skal spare 40 millioner kroner i år. Derfor blev en række medarbejdere igår orienteret om, at der desværre ikke længere er plads til dem i mediekoncernen. I alt blev 29 medarbejdere i går afskediget, hvilket altså er  færre end hvad Journalisten igår berettede. Mediet skrev at 18 medarbejdere var blevet opsagt. Derudover har 12 medabejdere indvilget i en frivillig fratrædelsesordning mens to ubesatte stillinger blev nedlagt.

Ansvarshavende redaktør Søren Rosenlund Christensen ønsker ikke overfor LimfjordUpdate.dk at oplyse hvorvidt afskedigelserne i koncernen omfatter medarbejdere på Thy/Mors-redaktionen, men henviser til administrerende direktør Morten Vinther Jensen’s udmelding på Nordjyske’s hjemmeside igår. Her fremgår det dog blot, at “afskedigelserne omfatter stillinger i både administration, redaktion og kommercielle afdelinger“.

Morten Vinther Jensen har været administrerende direktør for Nordjyske Medier siden august 2018. I den tid har han været med til at lukke både tv-kanalen 24NORDJYSKE og Morsø Folkeblad.

Sparekniven i Nordjyske svinges allerede igen til næste år, hvor der skal spares yderligere 30 millioner kroner.

Foto: Nordjyske Medier

 

Forfatter

Related posts

Top