Udvidelsen af Hanstholm Havn forløber hurtigere end planlagt

Udvidelsen af Hanstholm Havn går over al forventning – man er nemlig foran tidsplanen, og det skyldes blandt andet sommerens ekstraordinære gode vejr. Det skriver TV MidtVest.

På havnens vestmole er der sat et midlertidigt punktum og de store maskiner er lukket ned for efteråret og vinteren, mens østmolen forventes at blive bygget færdig i år.

Havneudvidelserne er både til glæde for fiskerne og det lokale erhvervsliv.

– Det kommer til at betyde rigtig meget for Hanstholm Havn i fremtiden. Og skulle gerne være med til at skabe grobund for meget ny fiskeindustri og produktion, siger havnedirektør Niels Clemensen til TV MidtVest.

Havneudvidelsen betyder at havnen bliver udvidet ud i havet, så der bliver et langt større havneareal. Og netop det areal skal skabe mere arbejde i Hanstholm.

Målet er, at skabe 450 nye arbejdspladser henover de kommende år.

Havneudvidelse: EPISODE 5

HAVNEUDVIDELSE – EPISODE 5Vi er klar med en ny episode i vores lille filmrække om havneudvidelsen. Denne gang er vi rykket til Aalborg, hvor vi ser nærmere på det testarbejde, der hører til det omfattende udvidelsesarbejde.I et bølgelaboratorium på Aalborg Universitet bliver et design af den kommende vestmole testet med en kopi af de materialer, der anvendes til havnebyggeriet – og som derfor er så tæt på virkeligheden som muligt.Hanstholm er det mest udsatte sted i Danmark med store og kraftige bølger. Det er derfor afgørende, at de nye moler kan klare den belastning, som det ofte meget blæsende vejr kan føre med sig, her ved Vestkysten.

Slået op af Hanstholm Havn i Tirsdag den 18. september 2018

Foto : Hanstholm Havn

 

Forfatter

Related posts

Top