Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Thy/Mors

Diskussionerne om adgangen til udenlandsk arbejdskraft i industrien og landbruget i Danmark er blusset op efter, at Landbrug & Fødevare´s direktør Karen Hækkerup kritiserer regeringens udlændingepolitik.

Hun mener, at reglerne for at indføre udenlandsk arbejdskraft er for stramme. Og det er man enige i hos LandboThy.

– vi i landbruget har brug for al den kvalificeret arbejdskraft som vi kan finde og at det ikke kan lade sig gøre uden, at der også er en del medarbejdere fra øvrige EU lande og en del fra Ukraine, siger LandboThy´s formand Leif Gravesen.

Han ser ikke nogen grund til at stramme reglerne for udenlandsk arbejdskraft, da de i dag er en naturlig del af mange arbejdspladser inden for landbrugserhvervet og dets følgeerhverv.

– for i øvrigt ses det også, at disse medarbejdere efter en årrække, stifter familie her og bliver en integreret del af vore små lokalsamfund rundt omkring, til gavn for udviklingen her ude i landdistrikterne, slår Leif Gravesen fast.

Forfatter

Related posts

Top