Uber skal fremover køre taxa i Thy og på Mors

Den amerikanske kørselstjeneste Uber har købt det danske taxaselskab Dantaxi, der blandt andet kører taxa i Hanstholm, på Mors, i Thisted, i Struer, på Thyholm samt i Skive.

Aftalen lægger an til, at det danske selskab fortsat kommer til at drive sin forretning som hidtil.

Men på samme tid bliver chaufførerne en integreret del af Ubers platform, hvorfra man kan bestille kørsel.

“Det er dertil vigtigt at bemærke, at turene vil blive prissat i henhold til de danske taxaregler og vist i Uber-appen, før en tur bestilles”, lyder det i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad opkøbet har kostet amerikanerne.

Forfatter
Top