Tyve stjal 10 levende svin fra gård på Mors

Ukendte gerningsmænd har i nattens mulm og mørke mellem søndag og mandag, stjålet 10 levende svin fra en gård på Efterskolevej i Galtrup på Mors.

Tyvene er kommet ind via stalddøren, der var ulåst – og forladt stalden samme vej.

– Det er træls. Det er ikke så meget, at grisene er væk, men mere det at nogen går inde hos grisene i forhold til smitte og sådan noget, siger Bodil Furbo, der ejer familielandbruget til TV MidtVest.

Stalden er lige blevet renoveret, og det er grisene lige ved døren, der er forsvundet. Det konstaterede Bodil Furbo, da hun kom ud i stalden i mandag morgen.

– De har taget nogle af de tunge grise. Det er skrækkeligt, nogen kan finde på det. Der er ikke nogen, der skal gå i vores stald, siger Bodil Furbo.

De 10 levende svin har en værdi på 6.500 kroner.

Politiet har ingen spor i sagen og hører gerne nærmere på 1-1-4.

Foto : Danish Crown

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top