Af Susanne Olander (A), Kandidat til kommunalbestyrelsen i Thy

I mit arbejde som politiker i Sundhed, Kultur og Fritidsudvalget oplever jeg ofte, hvor vigtigt det er at tænke helhedsorienteret og samarbejde på tværs af forvaltninger og udvalg. Mange af de indsatser, vi ønsker at realisere, kan ganske enkelt ikke stå alene. De kræver, at vi rækker ud, lytter og bygger bro mellem fagområder – og mellem mennesker.

Forebyggelse og trivsel er ikke isolerede opgaver. De er komplekse og dybt forbundne med børns opvækst, familiers livsvilkår, sociale fællesskaber og kulturelle muligheder. Når vi arbejder med sundhedsfremme, fritidstilbud og kulturaktiviteter, berører vi samtidig områder som læring, mental trivsel og social inklusion. Derfor er det afgørende, at vi som politikere og forvaltninger ikke tænker i siloer, men i sammenhæng.

Et godt eksempel på dette er Sundhedsugen, som netop nu afholdes i uge 41. Den er skabt i fællesskab mellem kommune, foreninger, virksomheder og lokalsamfund, og byder på et bredt program med fokus på både fysisk og mental sundhed. Aktiviteterne er fordelt over hele området og henvender sig til mange forskellige målgrupper – med fællesskab og trivsel som omdrejningspunkt.

Men tværgående samarbejde handler ikke kun om struktur og organisering. Det handler om vilje. Om at turde åbne døren til hinandens fagligheder og perspektiver. Om at se borgeren som et helt menneske – ikke som en sag, der skal placeres i én bestemt kasse. Det kræver mod til at tænke nyt, og det kræver tillid til, at vi sammen kan skabe bedre løsninger end hver for sig.

Vi står over for store samfundsudfordringer, stigende mistrivsel blandt børn og unge, ensomhed, livsstilssygdomme og behovet for at styrke fællesskaber og kulturel deltagelse. Ingen af disse udfordringer kan løses af én aktør alene. De kræver, at vi arbejder sammen – på tværs af udvalg, forvaltninger og sektorer. Og ikke mindst, at vi inddrager borgerne aktivt i udviklingen af de løsninger, der skal forme hverdagen.

Som politiker ser jeg det som min fornemmeste opgave at skabe rammerne for dette samarbejde. At insistere på helhedstænkning og at fremme dialogen mellem fagområder. For kun gennem fælles indsats kan vi skabe de forandringer, der virkelig gør en forskel.

Lad os styrke det tværgående samarbejde – ikke som en organisatorisk nødvendighed, men som en grundlæggende værdi i vores arbejde for borgernes trivsel og livskvalitet.